Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig. Kommunerne har i forbindelse med kommunalreformen overtaget en del af de planlægningsopgaver, amterne før tog sig af. Det betyder, at kommuneplanerne fremover udover byerne også skal omfatte planlægningen for det åbne land.
Læs kommuneplanen og bilag.
Mariagerfjord Strategi 2011
Byrådet har den 27. oktober 2011 vedtaget Mariagerfjord Strategi 2011.
Mariagerfjord Strategi 2011 er det nye grundlag for en overordnet tilgang til den fremtidige planlægning og udvikling af Mariagerfjord Kommune. Strategien beskriver en lang række indsatsområder, der vil få betydning for indholdet og prioriteringerne i såvel den kommende kommuneplan som i kommunens øvrige arbejde.
Mariagerfjord Strategi 2011 fokuserer på øget bosætning. Øget befolkningstal er afgørende for Mariagerfjord Kommunes fremtidige økonomiske vækst. En robust økonomi er en nødvendighed for, at den kommunale service kan fastholdes og udvikles.
Mariagerfjord Strategi 2011 er både kommunens planstrategi og Strategi for lokal Agenda 21, der handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer.
Det er naturligt at koble planstrategien og den lokale Agenda 21-strategi sammen, fordi de overordnede mål og emner i vid udstrækning er ens. Bæredygtighedstanken er derfor indarbejdet i strategiens 12 temaer som en grundlæggende forudsætning for den samlede strategi.
Læs Mariagerfjord Strategi 2011
Du kan indsende kommentarer senest 04. januar 2012 til Allan Hassing eller Rita Mogensen. Du kan også ringe på 97 11 30 41 eller 97 11 30 42, og endelig kan du vælge at sende dine kommentarer til: Mariagerfjord Kommune, Center for Plan, HR og Udvikling, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro.