BORGMESTERENS HJØRNE

Sund på den rare måde – og med god samvittighed


På denne tid af året, hvor lyset vælter frem og lokker med de første varme solstråler, er det – heldigvis – svært at sidde roligt inden døre.


Vi ved det jo alle sammen godt: Vi skal spise sundt og dyrke motion – og helst på daglig basis.

Men jeg må indrømme, at når dagene er kolde, forblæste, våde og grå, så kan de gode og velmenende råd næsten have den modsatte effekt.

Til gengæld lokker foråret, lyset og alt det spirende grønne lige nu til raske gåture. Og cyklen sniger næsten sig selv ud af udhusene.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Og selvom man – som jeg – ikke føler sig helt overbevist om, at helte kan leve af gulerødder og bladselleri alene eller for den sags skyld, at helte skal kunne løbe en maraton, så må jeg indrømme, at selv en lille tur ud i alt det friske grønne alligevel gør, at man føler sig langt bedre tilpas.

Man bliver glad af at komme ud og røre sig - man føler sig mere rask og i live. Det gavner både vores fysiske, psykiske og sociale velvære. Og det er der jo i høj grad også en slags sundhed i.

I vores kommune er vi endda så heldige at bo midt i en helt fantastisk og unik natur, så jeg kan kun opfordre til en – sund og berigende – tur ud i den.

Kombiner det sunde med det gode

Og når man så alligevel er ’derude’, så kan man kombinere indsatsen for velværet med en lille ekstra indsats for naturen.

Søndag den 22. april stod Danmarks Naturfredningsforening igen bag det gode initiativ, hvor alle borgere inviteres til at hjælpe med at samle affald ind i naturen. Også i år var vores lokale mål at blive Danmarks reneste kommune.

Jeg var selv med ude og samle affald ind. Og på den ene side gik det rigtig godt, for i fællesskab samlede vi meget affald sammen. Men på anden side er det ikke kun godt, for det er et udtryk for, at der også bliver smidt meget affald i naturen.

Heldigvis har jeg flere gange på min vej rundt i kommunen oplevet bilister holde ind til siden og samle affald op eller set fodgængere samle affald op i forbifarten.

Og derfor er den årlige affaldsindsamling en vigtig dag, som skal huske os på ikke at smide affald i naturen - og på at samle det op, hvis vi alligevel støder på det.

Men denne opmærksomhed skal helst vare hele året. Så min opfordring er at supplere vandre-, løbe- eller cykelturen med en knæbøjning for at samle henkastet affald op – uanset om det er i en strid kuling fra nordvest eller det er under solens lune stråler.

Rigtig god tur

Venlig hilsen

H. C. Maarup
Borgmester


Sidst opdateret: 24-04-2012
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Tlf.  97 11 30 00

raadhus@mariagerfjord.dk

  

Send sikker e-mail

Mail via borger.dk 

 

Telefontider

Mandag-onsdag 8.00-15.30

Torsdag 8.00-17.00

Fredag 8.00-12.00

 

Åbningstider

Mandag-onsdag 10.00-15.30

Torsdag 10.00-17.00

Fredag 10.00-12.00


Borgerservice Arden og Mariager

Tirsdag 13.00-15.00

Torsdag 15.00-17.00