Fleksjob eller skånejob er for dig, der har mistet en del af din arbejdsevne, men som stadig kan og vil arbejde.
Fleksjob
I et fleksjob bevarer du din tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom du ikke kan arbejde i et ordinært job.
Du kan få et fleksjob, når
- din arbejdsevne er nedsat med mindst 50 pct.
- du ikke kan få et arbejde på ordinære vilkår
- du ikke har ret til førtidspension, og
- du ikke kan omskoles, revalideres eller på anden vis er i stand til at klare et job på almindelige vilkår
Læs mere om fleksjob.
Skånejob
Modtager du førtidspension og gerne vil bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan der etableres et skånejob.
Er du interesseret i et fleks- eller skånejob, kan du kontakte Jobcenter Mariagerfjord og få mere information.
Læs mere om skånejob.
Støtte og hjælp i jobbet
I et fleks- eller skånejob kan du få støtte til hjælpemidler, indretning af arbejdspladsen og personlig assistance. Du kan få mere information i Jobcentret.
Læs mere om fleksjob og skånejob på borger.dk