Billede af vand

SLØJFNING AF BORING

Hvis du ikke længere skal bruge din private boring eller brønd til at forsyne din husstand med vand, skal boringen sløjfes. Det sker i de fleste tilfælde i forbindelse med, at husstanden er kommet på et alment vandværk. I Mariagerfjord Kommune gives der ikke tilladelse til, at du kan anvendelse din gamle boring til havevanding eller andre formål.

Hvem kan sløjfe en boring?

Selve sløjfningen af boringen sker ved, at du tager kontakt til en fagperson, der er godkendt til at foretage sløjfninger, hvilket typisk vil være en brøndborer. Når brøndboreren sløjfer din boring sikrer han samtidig, at der ikke sker forurening af grundvandet fra den gamle brønd.

Det vil være en god ide, at du henter tilbud hos flere brøndborere, så du kan få et overblik over prisen på arbejdet.

Når sløjfningen er blevet udført, sender brøndboreren en sløjfningsrapport til en landsdækkende database, Jupiter, med en kopi til kommunen. Mariagerfjord Kommune ændrer herefter registreringen af din vandforsyning, blandt andet i BBR-systemet.

Har du yderligere spørgsmål angående sløjfninger og boringer, er du velkommen til at kontakte kommunen.

Sidst opdateret: 08-02-2012
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Naturafdelingen

Østergade 22

9510 Arden

Tlf. 97 11 30 00

Mail til raadhus

 

Postadresse

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Att: Naturafdelingen


Dorthe Gjørtz

dogjomariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 36 21