ARBEJDSFORDELING

Istedet for at afskedige dine medarbejdere, har du mulighed for at sende dem på arbejdsfordeling i en periode. Arbejdsfordeling betyder, at den normale arbejdstid nedsættes i en begrænset periode.

Vilkår

Arbejdstiden skal nedsættes med hele dage, og kan afvikles på følgende måder:

  • 1 uges ledighed efterfulgt af 1 uges arbejde på fuld tid
  • 2-4 dages arbejde/1-3 dages ledighed i hver uge

Arbejdsfordeling kan gennemføres for hele virksomheden, eller hele afdelinger i virksomheden.

Medarbejderne er at betragte som ledige i hele fordelingsperioden, og kan derfor påtage sig et nyt arbejde uden varsel.

Aftalen skal forhandles med de lokale tillidsfolk. Inden den kan træde i kraft, skal den godkendes af alle fagforbund, der har overenskomst med virksomheden.

Hvis virksomheden ikke har overenskomst, kan arbejdsfordeling kun aftales ”ved kollektiv overenskomst” med de ansatte.

Senest 1 uge inden arbejdsfordelingen træder i kraft, skal virksomheden anmelde den overfor Jobcenter Mariagerfjord.

Varighed

En virksomhed kan have medarbejdere på arbejdsfordeling i 13 uger indenfor de seneste 12 måneder. Der er dog mulighed for at søge om forlængelse i yderligere 13 uger, men inden da, skal virksomheden og medarbejderne have udtømt mulighederne for efteruddannelse.

Hvis det bliver aktuelt at forlænge fordelingsperioden, skal virksomheden ansøge Beskæftigelsesregion Nordjylland om forlængelse, og Beskæftigelsesregionen skal have ansøgningen senest 4 uger før forlængelsen skal træde i kraft.

Du velkommen til at kontakte Virksomhedsservice i Jobcenter Mariagerfjord for yderligere oplysninger. Vores konsulenter kommer gerne på besøg i din virksomhed for at fortælle mere om ordningen eller for at hjælpe med at udfylde blanketterne.

Sidst opdateret: 10-01-2011

RELEVANTE LINKS

Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Jobcenter Mariagerfjord

Korsgade 2

9500 Hobro

Tlf. 97 11 33 00

jobcenter@mariagerfjord.dk

Sikker e-mail via borger.dk 

 

Postadresse

Ndr. Kajgade 1

9500 Hobro


Anne Aarup Mikkelsen

anamimariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 33 43