Alle borgere over 75år, som ikke modtager praktisk bistand og personlig pleje skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg, jf. lov om social service.
Formålet med forebyggende hjemmebesøg er gennem samtale omkring dit liv, hverdag, sundhed og helbred at give inspiration til at bevare mest mulig sundhed og dermed frihed til at forme din egen hverdag og ønsker for livet som ældre. Du behøver således ikke at have et konkret problem for at modtage besøgene.
Forebyggende medarbejdere har kendskab til kommunale og private tilbud til ældre.
Du vil en gang om året modtage et brev med besøgstilbud og information. Det er frivilligt om du ønsker at modtage besøgene.
Forebyggende medarbejdere har tavshedspligt.