Ny skolestruktur
Byrådet i Mariagerfjord Kommune har den 16. december vedtaget en ny skolestruktur for hele kommunen.
Syv af kommunens 17 folkeskoler bliver nedlagt. Den nye skolestruktur bliver indført i løbet af 2011 og 2012.
Du kan se den en oversigt over den nye skolestruktur nederst på denne side.
Hvis du har spørgsmål til den nye skolestruktur, kan du kontakte skolelederen på din gamle eller nye skole.
Kontaktoplysninger for skolerne.
Børnehaveklasser i august 2011
Forældre til børn, der skal begynde i børnehaveklasse i august 2011, får et brev fra deres distriktsskole om, hvordan skoleindskrivningen kommer til at foregå efter den nye struktur.
Skolebus
Med den nye skolestruktur skal flere børn have mulighed for at køre med skolebus.
Du kan læse mere om reglerne for at køre med skolebus.
Sådan ser den nye skolestruktur ud
Arden Skole, Astrup Skole og Rostrup Skole
Astrup Skole og Rostrup Skole bliver nedlagt. Eleverne skal fra skolestart i august 2011 gå på Arden Skole.
Havbakkeskolen og Skelund Skole
Havbakkeskolens afdeling i Øster Hurup bliver lukket.
Skelund Skole bliver nedlagt som selvstændig skole og bliver i stedet en afdeling af Havbakkeskolen.
Fra skolestart i august 2011 skal elever fra 0.-3. klasse i ”den nye” Havbakkeskolen gå i skole i afdelingen i Skelund og elever fra i 4.- 9. klasse skal gå i skole i Als.
Hvornum Skole, Nordre Skole, Rosendalskolen, Søndre Skole og Valsgård Skole
Hvornum Skole bliver nedlagt og fra skolestart i august 2011 skal eleverne gå i skole på Rosendalskolen.
Nordre skole bliver nedlagt, når skoleåret 2011/2012 slutter.
Fra skolestart i agust 2012 skal elever fra den nordlige del af Nordre Skoles distrikt gå i skole på Rosendalskolen.
Elever, der bor i et af de tre park-kvarterer i Hobro, skal fra skolestart august 2012 gå i skole på Valsgård Skole, hvis de skal gå i 0.-6. klasse.
Elever, der bor i et af de tre park-kvarterer i Hobro skal fra skolestart august 2012 gå i skole på Søndre Skole, hvis de skal gå i 7.-9. klasse.
Kommene elever i børnehaveklassen fra Nordre Skoles nuværende distrikt indskrives på Nordre Skole til skolestart i august 2011.
Valsgård Skole, Vebbestrup Skole og Søndre Skole
Vebbestrup Skole bliver nedlagt med udgangen af skoleåret 2010/2011.
Fra skolestart august 2011 skal de elever, der skal gå i 0.-6. klasse gå i skole på Valsgård Skole.
Fra skolestart august 2011 skal de elever, der skal gå i 7. klasse gå i skole på Søndre Skole.
Elever, der skal i 8. og 9. klasse fra skolestart i august 2011, skal gøre deres skolegang færdig på Arden Skole.
Elever fra Valsgård Skole, der skal gå i 7. klasse fra skoletstart i august 2011, skal gå i skole på Søndre Skole.
Elever, der skal gå i 9. klasse fra august 2011, skal gøre deres skolegang færdig på Nordre Skole.
Elever der skal gå i 8. klasse skal fortsætte på Nordre Skole indtil august 2012. Herefter skal de gå i 9. klasse på Søndre Skole.
Søbakkeskolen, Bymarkskolen, Søndre Skole
Søbakkeskolen i Handest bliver nedlagt med udgangen af skoleåret 2011/2012.
Fra skolestart august 2012 skal elever, der skal gå i 0.-6. klasse, gå i skole på Bymarkskolen.
Fra skolestart august 2012 skal elever, der skal gå i 7.-9. klasse, gå i skole på Søndre Skole.
Onsild Skole, Bymarkskolen, Søndre Skole
Onsild Skole er indstillet til at blive nedlagt med udgangen af skoleåret 2011/2012. Dette forslag vil blive sendt i høring i januar og kan tidligst vedtages i løbet af foråret 2011.
Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at elever, der skal gå i 0.-6. klasse fra skolestart i august 2012, skal gå i skole på Bymarkskolen.
Elever, der skal gå i 7.-9.klasse, skal fra skolestart i august 2012 gå i skole på Søndre Skole.
Bymarkskolen, Søndre Skole, Onsild Skole, Søbakkeskolen
Fra skolestart i august 2012 skal Bymarkskolen modtage elever i 0.-6. klasse fra Søndre Skole og Søbakkeskolen.
Hvis Onsild Skole bliver nedlagt, skal Bymarkskolen også modtage elever i 0.-6. klasse fra Onsild.
Søndre Skole, Vebbestrup Skole, Valsgård Skole
Fra skolestart i august 2011 skal Søndre Skole modtage elever, der skal gå i 7.-9. klasse fra Vebbestrup Skole og Valsgård Skole.
Fra skolestart i august 2012 er Søndre Skole overbygningsskole (7.-9. klasse) for elever fra ”den nye” Bymarkskole, Valsgård Skoles distrikter samt eventuelt Onsild Skoles distrikt.
Fra skolestart i august 2012 skal Søndre Skoles elever, der skal gå i 0.-6. klasse, gå på Bymarkskolen.
10. klasse i Hadsund
10. klasse i Hadsund flyttes til samme bygning som Teknisk Skole, der ejes af kommunen.
10. klasse i Hobro
10. klasse bevares i Hobro. Det bliver besluttet senere, hvor placeringen skal være.
Hadsund Skole, Assens Skole, Mariager Skole
Den nye skolestruktur påvirker ikke umiddelbart Hadsund Skole, Assens Skole eller Mariager Skole.