Grønvad er en bo gruppe for børn og unge indtil 18 år, som har en diagnose indenfor gennemgribende udviklingsforstyrrelser såsom Asperger syndrom, Autisme spektrumforstyrrelser eller ADHD. De børn og unge der bor på Blåvad er visiteret af barnets – den unges specialrådgiver i bopælskommunen. det er dermed børn-ungeafdelingen i Mariagerfjord Kommune der har visitationsretten over de 5 pladser der er på Grønvad. Formålet med at bo her er at blive mester i eget liv. Før man kan blive Mester skal man være lærling og dernæst svend. For at blive svend i sit eget liv, skal man kunne klare meget selv. Dette opnås gennem vejledning, systemer of dialog af og med personalet.
Grønvad er derfor en midlertidig bo foranstaltning med henblik på botræning og personlig udvikling med udslusning til at kunne flytte videre til egen lejlighed, hvor der er mindre personale støtte.
Værdier der kendetegner Grønvad
Velkvalificeret uddannede Personale, der arbejder ud fra TEACCH-principperne. En arbejdsmetode der henvender sig til personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
- Fokus på bo træning, i forhold til personlig udvikling, med mål om at erhverve sig de nødvendige færdigheder til at kunne bo i egen bolig eller blive så selvhjulpen som det er muligt.
- Tilbyde autismevenlige rammer – hvor visuelle støttesystemer er synlige i huset
– mindst mulig sanseforstyrrelser såsom mange forskellige farver – støj og stærk belysning.
- Et tæt samarbejde med Borgeren – forældre og pårørende samt andre relevante fagpersoner.
- Borgerens dagligdag er struktureret således: vi benytter ugeplaner – dagskema – kalender med udgangspunkt i den enkelte Borgers ressourcer. Formålet er at skabe tryghed og trivsel ved at hverdagen kendetegner genkendelighed – forudsigelighed, ensartethed, som er af meget vigtig betydning for personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
- Accept og respekt for retten til at vælge.
- Deltage aktivt i eget liv.
- Tæt samarbejde med skole og andre aktuelle uddannelsesområder.
- At skabe en sund ungdomskultur, der bærer præg af rummelighed for forskellige interesser og aktiviteter.
- At tilbyde et hjemligt miljø. Et miljø der på mange måder er identiske med hjemmet, hvor der er almene gængse regler og normer der er gældende for alle. Men hvor der også er accept og forståelse for retten til at vælge.