Eksisterende badebroer
Badebroerne ved Sildehagen i Hobro, Novo-pladsen i Øster Hurup og Færgehagen i Mariager sættes ud inden 1. juni. Optagning af disse badebroer sker tidligst 15. september og senest den 1. oktober. Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte Mona-Lisa, se kontaktinformation til højre på denne side.
Nye bade- og bådebroer
Det kræver Mariagerfjord Kommunes tilladelse at anbringe bade- og bådebroer på havet (søterritoriet). Der gælder særlige regler for broer der anbringes i erhvervshavne eller lystbådehavne (disse regler er ikke beskrevet nedenfor).
En ansøgning skal være begrundet. Bade- og bådebroer langs kysten må kun etableres, såfremt der forligger helt særlige omstændigheder. Bådejere henvises generelt til at benytte lystbådehavnene m.v.
Badebroer kan efter en konkret vurdering etableres, når de opfylder en række krav:
- Broen må ikke være længere end 50 m.
-
Broen må ikke række ind over strandarealet og dermed gøre det vanskelligt at passere den.
-
Broen skal være uden brohoveder eller sidehoveder, og der må ikke være badehuse, læskure og lignende på broen.
-
Broen må ikke benyttes til bådfortøjning, ophaling af både med spil og lignende.
-
Broen skal være offentligt tilgængelig.
-
Broen må ikke forsynes med forbudsskilte og der skal være nem adgang til broen.
Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte Bjarke, se kontaktinformation til højre på denne side.
Mole-lignende anlæg
Kystdirektoratet behandler ansøgninger om bade- eller bådebroer der udføres som en mole eller tilsvarende konstruktion der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten. Ansøgning sendes til Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig og du kan læse mere om lovgivningen på Kystdirektoratets hjemmeside.