FRITID

Fritid og Folkeoplysning

Folkeoplysningsloven sikrer, at kommunen ydes støtte til at børn, unge og voksne kan etablere og deltage i folkeoplysende virksomhed i deres fritid. Folkeoplysningsloven er netop blevet revideret og der arbejdes på at udmønte en folkeoplysningspoltik, samt reviderede retningslinier for foreningstilskud m.v.

Loven fastsætter, at der skal sikres offentlige tilskud og lokaler til folkeoplysende virksomhed – og at den enkelte kommunalbestyrelse har pligt at sørge for de fysiske og økonomiske rammer herfor.

Den folkeoplysende virksomhed omfatter

  • undervisning for voksne
  • samt foreningsaktiviteter for børn og unge (og eventuelt for voksne).

Den enkelte kommune skal have sin politik for området, og i den forbindelse udarbejde

  • bestemmelser om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning  og  
  • bestemmelser om tilskud til folkeoplysende foreningsaktiviteter for børn og unge – og evt. for voksne.

For at være berettiget til tilskud, skal virksomheden være etableret af en folkeoplysende forening med en vedtægt, der opfylder visse krav. 

Det er kun godkendte folkeoplysende foreninger, der kan modtage støtte til folkeoplysende virksomhed.

Hvad er Folkeoplysende foreninger?

  • For voksenundervisning: Undervisningsforeninger, aftenskoler og oplysningsforbund og
  • For foreningsaktiviteter: Idræts- og ungdomsforeninger, spejderorganisationer og ungdomsklubber m.fl.

Udover at yde økonomisk støtte til voksenundervisning (tilskud til nedbringelse af lønudgifter og evt. lokaletilskud) og til foreningsaktiviteter for børn og unge (medlemstilskud, kursustilskud og lokaletilskud), kan der stilles ledige kommunale lokaler til rådighed til virksomheden.

I Mariagerfjord Kommune er der vedtaget  bestemmelser for tilskud til voksenundervisning og foreningsaktiviteter samt retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler.

Sidst opdateret: 27-04-2012
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Kultur og Fritid

Fjordgade 5

9550 Mariager

Tlf. 97 11 30 00


Postadresse

Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro 


Telefontider

Mandag - onsdag 08.00 - 15.30

Torsdag 08.00-17.00

Fredag  08.00-12.00

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 15.30

Torsdag 10.00-17.00

Fredag 10.00 - 12.00


Dorte Johansen

dojo1mariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 35 03


Maria Grønhøj Bisgaard

mabismariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 35 06