Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores bygningskultur. I mange kommuner har man – i større eller mindre omfang – registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode.
SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).
Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning
- Arkitektonisk værdi
- Kulturhistorisk værdi
- Miljømæssig værdi
- Originalitet
- Tilstand
Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Det er den værdi, der fremgår her på hjemmesiden.
Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.
Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie
- Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik?
- Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden?
- Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger?
- Står bygningen intakt?
- Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk?
- Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet?
Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.
Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.
Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.
Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.
Bevaringsværdien siger naturligvis intet om, hvorvidt et hus er godt at bo i.
Bevaringsværdige bygninger
Registreringen af bevaringsværdi er et redskab for kommunerne, så vi kan udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan. Først da er en bygning nemlig bevaringsværdig i lovens forstand. Kulturarvsstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger.
Det er altid kommunen, der har ansvaret for bevaringsværdige bygninger, uanset om de er udpeget af kommunen selv eller af Kulturarvsstyrelsen. Læs mere på Kulturarvsstyrrelsens hjemmeside.
Gratis arkitekthjælp til bevaringsværdige bygninger
Borgere, der er interesserede i at få arkitektens hjælp til om- og tilbygninger, renovering eller en forskønnelse af facade og/eller skiltning af deres bevaringsværdige hus i kommunen, er velkommen til at kontakte os.
Hjælpen omfatter alene overordnede idéskitser - ikke egentlig projektering og/eller ansøgning om godkendelse hos kommunen eller lignende.
Læs mere om bygningsbevaring.