SÆRLIGE TILBUD

Unge mødre

Er du mellem 15 og 25 år og gravid eller lige har født, er en gruppe for unge mødre måske noget for dig, hvis du har brug for lidt ekstra vejledning og støtte.

Gruppen mødes hver 2. onsdag i Hobro eller Hadsund, afhængig af hvorfra mødrene kommer.

I denne gruppe har vi et særligt fokus på, at du:

  • bliver forberedt på din nye rolle som mor.
  • får praktisk vejledning om, bl.a. pasning og pleje af et lille barn, sund kost, m.m.
  • får hjælp og støtte til, at komme videre med en uddannelse.
  • får mulighed for, at dele dine oplevelser med andre unge mødre og måske danne nye venskaber.
  • får styrket dit selvværd og selvtillid som mor.

Synes du denne gruppe lyder som noget for dig, skal du kontakte enten Annie Vester Rytter eller Jane Schoeneburg (se personlig kontakt i boksen til højre).

Præmature/ for tidligt fødte børn

Sundhedsplejerskerne samarbejder med fysioterapeuter, talepædagog, dagpleje, vuggestuer m.fl. omkring for tidligt fødte børn.

Børn der er født for tidligt kan have behov for særlige hensyn og ekstra opmærksomhed. Det er vigtigt, at de får en god start i forhold til de problematikker de måtte have.

Din sundhedsplejerske vil vejlede dig i forhold de særlige hensyn der ofte skal tages til et for tidligt født barn, og sørge for at inddrage relevante fagpersoner i samarbejde med dig. Din sundhedsplejerske og evt. andre fagpersoner vil følge dit barn i længere tid, måske op til skolealderen. 

Fødselsdepression/ efterfødselsreaktion

Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig få dage efter fødslen triste, urolige eller ligefrem angste. Det kaldes en efterfødselsreaktion.

Ca. 10% af alle fødende kvinder får en egentlig fødselsdepression i forbindelse med deres barns fødsel.

Ca. 4 – 5 % af alle nybagte fædre får en depression i forbindelse med deres barns fødsel eller tiden der efter.

Har du symptomer som: nedtrykthed, mindre energi, problemer med at sove (selv om dit barn sover), slås med skyldfølelse og selvbebrejdelse og er du bange for ikke at slå til som mor eller far, er det vigtigt du taler med din sundhedsplejerske om det.

Din sundhedsplejerske ved meget om dette emne og vi har et særligt fokus på det. Der er hjælp at hente, så gå ikke alene med tankerne.

Dukkerne Magnus og Emma

Overvejer du at blive ung mor kan det måske være en fordel for dig først at prøve, hvad det vil sige at have et ”spædbarn” i huset. Dukkerne Magnus og Emma er meget naturtro babyer. De kan græde og sige lyde. Hvis de græder, skal du finde ud af om de skal have mad, skal skiftes, trøstes eller andet. Når du har haft enten Magnus eller Emma hjemme hos dig i nogle dage, kan du måske bedre træffe dit valg om du skal være gravid nu eller evt. vente lidt

Kontakt enten Annie Rytter eller Jane Schoeneburg (se personlig kontakt i boksen til højre), som kan fortælle dig mere om dukkerne.

Ekstra besøg ved særligt behov

Du har mulighed for at få ekstra hjælp fra sundhedsplejersken ud over de faste tilbud der gælder alle, hvis du har særlige behov.

Det kunne f.eks. være:

  • hjælp i forhold til opdragelse
  • kostproblemer
  • sygdomme og forebyggelse af sygdomme
  • nattevædning
  • spiseforstyrrelser
  • sociale problemer.

Sidst opdateret: 21-01-2011
Billede af ung mor der holder sin baby
Billede af dukkevogn
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Børn og Familie

Fjordgade 5

9550 Mariager

Tlf.  97 11 30 00

Mail til raadhus

 

Send sikker e-mail

Mail via borger.dk

 

Telefontider

Mandag-onsdag 8.00-15.30

Torsdag 8.00-17.00

Fredag 8.00-12.00

 

Åbningstider

Mandag-onsdag 10.00-15.30

Torsdag 10.00-17.00

Fredag 10.00-12.00


Personlig kontakt
 
 

AKUT HJÆLP