PASNINGSGARANTI

Mariagerfjord Kommunes pasningsgaranti betyder, at alle børnefamilier i kommunen er garanteret pasning. Garantien betyder, at du senest kan få plads med en måneds varsel til den 1. i måneden, efter dit barn er fyldt 26 uger og indtil den 1. august det år barnet begynder i 4. klasse. Der er ikke garanti for en bestemt plads, og heller ikke garanti for bestemte åbningstider. Der garanteres plads inden for en radius af 20 km fra barnets bopæl.

I områder af kommunen kan det i perioder være vanskeligt at opfylde pasningsgarantien indenfor de enkelte lokalområder. Vi forsøger så vidt muligt at imødekomme forældrenes ønsker, men dette kan ikke altid lade sig gøre. Vi forsøger derfor, at finde en plads så tæt på det ønskede som muligt – eller på forældrenes vej til og fra arbejde.

Ønsker du nærmere orientering er du velkommen til at kontakte din pladsanviser enten pr. mail eller telefon.

Du kan skrive dit barn op til en plads i et dagtilbud, så snart barnet er født. For at være sikker på, at få en plads når barnet er 26 uger, eller når du skal bruge pladsen, skal vi have din ansøgning senest 3 måneder forinden.

Dit barn vil automatisk blive skrevet på ventelisten til en børnehaveplads. Hvis du ikke anfører hvilken børnehave du ønsker til dit barn, vil vi skrive barnet op til den nærmeste børnehave i forhold til Jeres bopæl. Du har altid mulighed for at kontakte Pladsanvisningen for at ændre ønske.

Garantidistrikt

Hvis det er muligt, tilbydes plads inden for barnets skoledistrikt. Er dette ikke muligt, tilbydes plads i et naboskoledistrikt – medmindre I ønsker et andet område.

 


Sidst opdateret: 21-01-2011
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Pladsanvisningen

Fjordgade 5

9550 Mariager

Tlf. 97 11 30 00

Mail til pladsanvisningen 


Send sikker e-mail 
Mail via borger.dk


Postadresse

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Att: Pladsanvisningen

 

Telefontider

Mandag 8.00-15.30

Tirsdag - onsdag 8.00-16.00

Torsdag 8.00-17.00

Fredag 8.00-12.00

 

Åbningstider

Mandag-onsdag 10.00-15.30

Torsdag 10.00-17.00

Fredag 10.00-12.00


Lene Bille

lebilmariagerfjord.dk

Tlf. 97113284