På denne side vil Pladsanvisningen komme med aktuelle oplysninger i forbindelse med fordeling af dagtilbudspladser.
Dagpleje
I løbet af december måned, bliver forældre til børn der har behov for dagplejeplads den 1. februar 2012 tilbudt plads.
Det er vigtigt at du indsender ansøgningen så tidligt som muligt. Hvis vi modtager ansøgningen i sidste øjeblik, kan du risikere, at Pladsanvisningen allerede har tilbudt plads til alle de ansøgere der har indsendt ansøgningsskema. Derved kan du risikere at få en dagplejeplads der ligger langt fra din bopæl. Du kan også vælge den digitale pladsanvisning, hvor du skriver dit barn op.
Børnehave
Pladsanvisningen er igang med at fordele børnehavepladser til børn der skal i børnehave den 1.januar2012. Der er i nedenstående børnehaver indmeldt børn op til den normering børnehaverne er tildelt. Der er derfor ikke mulighed for at tilbyde plads her:
- Lærkebo, Mariager
- Børnehaven Spiren, Hadsund.
- Børnehaven Krible-Bo, Als
Hvis du har ønsket plads med 1. prioritet i en af disse institutioner, vil vi tilbyde plads til dit barn i den børnehave som du har anført som 2. prioritet. Har du ikke anført en 2. prioritet, vælger Pladsanvisningen den nærmeste ledige børnehaveplads til dit barn.