Som kommunal dagplejer er man ansat i eget hjem til at passe fire børn og har en ugentlig åbningstid på 48 timer.
Dagplejeren skal skabe en god stemning i hjemmet for det enkelte barn og tage godt imod barn og forældre hver dag. Dagplejeren tilrettelægger hverdagen så, der er udfordringer for hele børnegruppen.
At tage godt imod
Hver dag skal børn og voksne føle sig velkomne. Om morgenen er der tid til at fortælle om barnets nat/morgen, inden man siger farvel. Om eftermiddagen fortæller dagplejeren måske sammen med barnet om oplevelser fra dagen i Dagplejen
Forældresamarbejde
En daglig snak med forældrene er en selvfølge. Her snakker man om, hvad der er sket omkring barnet hjemme i familien og hvad der er sket i Dagplejen. Man samarbejder om det enkelte barns trivsel og udvikling.
Vi snakker om de små problemer, før de bliver store. Vi forventer, at forældrene kommer direkte til os, hvis de er utilfredse eller bekymrede.