PASNINGSTILBUD

Her kan du se de tilbud, du som forælder kan vælge til dit barn i Mariagerfjord Kommune.

 

  • I Mariagerfjord Kommune er der 30 daginstitutioner (fysiske enheder) samt 2 privatinstitutioner (beliggende i Norup og Rostrup).

    I nogle af institutionerne er der vuggestueafsnit og i andre er der etableret specialgrupper til børn med særlige behov

    Flere institutioner har i dag fællesledelse og i Mariagerfjord Kommune er det besluttet at man, hvor det giver mening, arbejder videre med tanken om områdeledelse.

Ud fra mål og rammer, der er fastsat i dagtilbudsloven og af kommunalbestyrelsen, sikres der størst mulig kvalitet i de enkelte dagtilbud. Her er listet lovkravene til de enkelte dagtilbudstyper.

Det pædagogiske arbejde i institutionerne i Mariagerfjord Kommune skal give børnene de bedste udviklingsbetingelser. Derfor fokuseres der på relationer, ressourcer og anerkendelse.

Relationer

Børns udvikling hænger nøje sammen med kvaliteten af det samvær barnet indgår i. Det er derfor vigtigt, at de voksne er i stand til at skabe kontakten og påtager sig ansvaret for både kvaliteten og forløbet at samværet.

Ressourcer

I dagtilbud i Mariagerfjord Kommune, fokuseres der på barnets ressourcer og dermed på de muligheder barnet har i forhold til dets aktuelle udviklingsniveau.

Anerkendelse

Anerkendelse udvikler barnets selvværd. Anerkendelse er bl.a. når de voksne er i stand til at tage barnets perspektiv og handle på barnets følelser og motiver bag de handlinger, barnet vælger. Forudsætningen for at give anerkendelse er, at den voksne viser glæde for barnet, ser barnets initiativ og skaber positiv kontakt til barnet

Det pædagogiske grundlag i dagtilbuddene i Mariagerfjord Kommune fastholdes via ICDP (International Childhood Development Program), som omhandler otte samspilstemaer:

  1. vis glæde for barnet.
  2. se barnets initiativ.
  3. inviter barnet til samtale.
  4. giv barnet anerkendelse.
  5. fang barnets opmærksomhed.
  6. fasthold barnets opmærksomhed.
  7. forbind barnets oplevelser – uddyb og forklar.
  8. fortæl barnet hvad det må og skal.  

Kompetencehjulet er et internetbaseret værktøj dagtilbud i Mariagerfjord Kommune anvender til kvalificering af udviklingsstøtten til det enkelte barn og til brug i forældrevejledning.
Alle institutioner har adgang til Kompetencehjulet og alle forældre kan gratis få adgang til dette via www.legetek.dk.

Sidst opdateret: 16-05-2012
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Dagtilbud

Fjordgade 5

9550 Mariager

Tlf. 97 11 30 00

raadhus@mariagerfjord.dk

 

Send sikker e-mail 
Mail via borger.dk 


Postadresse

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Att: Dagtilbud