HANDLEPLAN OG OPFØLGNING
Handleplan
Når der er udarbejdet en socialfaglig undersøgelse og inden der træffes en afgørelse om støtte til et barn, en ung eller familie, skal kommunen udarbejde en handleplan. I en handleplan skal der beskrives hvad formålet med den foreslående støtte skal være, og hvad der er nødvendigt for, at opnå formålet.
Handleplanen skal beskrives ud fra den socialfaglige undersøgelse, der beskriver hvilke problemer og ressourcer der er hos barnet, den unge eller familien. I handleplanen skal det også beskrives hvilke former for støtte, der peges på, og der skal opstilles mål og delmål for, hvordan hjælpen skal virke. Den skal også indeholde noget om, hvor lang tid støtten i familien skal være.
Opfølgning på hjælp
Når der er igangsat en type af hjælp til et barn, ung eller en familie vil socialrådgiveren senest 3 måneder efter igangsættelsen følge op på hjælpen. Dette gøres ved et møde med barnet, den unge og eller familien. På mødet drøftes hvordan hjælpen eller støtten har været, om den har virket efter det aftalte og om der eventuelt skal ske ændringer i hjælpen. Der indgås en aftale med familien, barnet /den unge og dette skrives ind i handleplanen.
Sidst opdateret: 21-01-2011