HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

Du kan henvende dig på kommunens Ydelseskontor og få mere information om enkeltydelser, hjælp til sygebehandling, samværsudgifter eller flytteudgifter. Hvis du vil søge om økonomisk hjælp til én af nedenstående engangsydelser, skal du bruge et ansøgningsskema, som du får på Ydelseskontoret.

Enkeltydelse

Hvis du har udgifter til rimeligt begrundede og nødvendige enkeltudgifter, og er særligt vanskeligt økonomisk stillet, kan du søge hjælp på Ydelseskontoret. Der gælder ingen faste regler for, hvilke enkeltudgifter du kan få dækket. Hovedreglen er dog, at du ikke kan forvente økonomisk hjælp til faste forudsigelige udgifter som f.eks. husleje, el, vand, varme, licens og telefon.

Kommunen træffer afgørelse efter en nærmere konkret og individuel vurdering af dine økonomiske forhold. Lovgrundlaget, kommunen ligger til grund for afgørelsen, er lov om aktiv socialpolitik § 81.

Sygebehandling

Hvis du er økonomisk vanskeligt stillet, kan du søge hjælp til f.eks. tandbehandling, fysioterapi, psykologbehandling o.l. For at kunne søge økonomisk hjælp, skal du fremskaffe et prisoverslag på behandlingen fra tandlægen eller en lægelig henvisning på andre behandlingstyper.

Kommunen træffer afgørelse efter en nærmere konkret og individuel vurdering af dine økonomiske forhold. Lovgrundlaget, kommunen ligger til grund for afgørelsen, er lov om aktiv socialpolitik § 82.

Samværsudgifter

Hvis du er økonomisk vanskeligt stillet, kan du søge om hjælp til de udgifter, som er forbundet med samvær med egne børn. Du skal imidlertid være opmærksom på, at begge forældre er forpligtiget til at bidrage til de udgifter, som kan opstå i forbindelse med samværet. Som hovedregel vil f.eks. transportudgiften blive delt mellem forældrene.

Kommunen gør opmærksom på, at der eventuelt kan ydes hjælp til det billigste offentlige transportmiddel, samt at der henvises til DSB-børnetog, når barnet er gammel nok til at benytte denne transportform. Endvidere kan kommunen kun yde hjælp til "normalt samvær" hver anden weekend samt i få ferieuger.

Kommunen træffer afgørelse efter en nærmere konkret og individuel vurdering af dine økonomiske forhold. Lovgrundlaget, kommunen ligger til grund for afgørelsen, er lov om aktiv socialpolitik § 83.   

Flytteudgifter

Hvis du er vanskeligt økonomisk stillet, kan du søge om hjælp til de udgifter, som er forbundet med flytning. Det er et krav, at din flytning vil forbedre din boligsituation væsentligt, eller at du flytter i forbindelse med ordinær beskæftigelse. Kommunen kan ikke yde hjælp til flytning i forbindelse med uddannelse.

Kommunen træffer afgørelse efter en nærmere konkret og individuel vurdering af dine økonomiske forhold. Lovgrundlaget, kommunen ligger til grund for afgørelsen, er lov om aktiv socialpolitik § 85.

Sidst opdateret: 23-12-2010
Del siden på FacebookKommenter sidenFå denne side læst opPrint denne side

KONTAKT


Ydelseskontoret

Korsgade 2

9500 Hobro

Tlf.: 97 11 33 95

 

Postadresse

Ndr. Kajgade 1

9500 Hobro

 

Telefontider

Mandag-onsdag 8:00-15:30

Torsdag 8:00-17:00

Fredag 8:00-12:00

 

Åbningstider

Mandag-onsdag 10:00-14:30

Torsdag 10:00-17:00

Fredag 10:00-12:00


Inge Vest Christiansen

invchmariagerfjord.dk

Tlf. 97 11 33 82