Jobcenter Mariagerfjord varetager den samlede beskæftigelsesindsats overfor ledige, og jobcentret har bl.a. til formål at matche de ledige med virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Virksomhedsservice i jobcentret tilbyder virksomheder at finde den rette jobsøgende til en ledig stilling hurtigt og effektivt, og virksomheder kan få hjælp til brug af Jobnet i rekrutteringsprocessen. Derudover kan virksomhedsservice bistå virksomheder med formulering af stillingsannoncer til Jobnet samt rådgive om brug af forskellige støtteordninger.
Jobcenter Mariagerfjord er et vigtigt beskæftigelsesfagligt bindeled mellem det lokale erhvervsliv, de jobsøgende borgere, de administrative, rådgivende og politiske niveauer i Mariagerfjord Kommune samt Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Brug erhvervslinjen!
Jobcenter Mariagerfjord har forbedret servicen for virksomheder, som ønsker at springe køen over, men som samtidig ønsker en hurtig og direkte kontakt til jobcentret. Erhvervslinjen tilbyder alle virksomheder følgende:
- Hurtigt svar på generelle spørgsmål
- Henvisning til specialviden
- Henvisning af jobsøgende til ledige stillinger
- Hjælp til at oprette stillingsopslag på Jobnet
- Hjælp til administrative procedurer
- Hjælp til selvhjælp
Linjen er åben mandag-onsdag kl. 8.00-15.30, torsdag kl. 8.00-17.00 og fredag kl. 8.00-12.00.
Erhverslinjen har telefonnummer 97 11 33 62.