HVILSOM - TVÆRMARKSVEJ 12 - TILLADELSE TIL NEDRIVNING OG NYOPFØRELSE
Dato: 21-02-2012
Mariagerfjord Kommune har efter planlovens §35, stk. 1, givet tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger og opførelse af ny bolig på 125 m² og udhus på 250 m² på ejendommen matr. nr. 40, Hvilsom By, Hvilsom, beliggende Tværmarksvej 12, Hvilsom, 9500 Hobro.
Tilladelsen er fremlagt i Teknik og Byg, Østergade 22, 9510 Arden i perioden fra 21.2.2012 til 21.3.2012.
Du kan klage over afgørelsen efter lov om planlægning §58, stk. 1, nr. 1 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal sendes til Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet vedlagt afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Klagen skal være Mariagerfjord Kommune i hænde senest den 21.3.2012 kl. 15.30.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. for privatpersoner og 3.000. for alle andre klagere. Natur- og Miljøklagenævnet sender klager en opkrævning på gebyret, når klagen er modtaget fra kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder ikke behandlingen af en klage, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling.
Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
