Ældre

Succes med pårørendekurser om kommunikation med demente

Thu, 04 Aug 2011 12:02:00 +0200

Pårørende til demensramte har haft stor glæde af et kursus i kommunikation efter den såkaldte Marte Meo-metode, som Mariagerfjord Kommune er en af de få, der har indført.

Nu får endnu flere pårørende chancen for at få bedre samvær og kommunikation med deres demente ægtefælle, far eller mor. Kurserne, der holdes hen over efteråret og foråret, henvender sig nemlig både til ægtefæller og voksne børn af demensramte, der bor i eget hjem.

Fokus på det der lykkes

Marte Meo-metoden der bruges på kurserne lægger især vægt på at forbedre kommunikationen mellem den demensramte og de pårørende – og derigennem få en oplevelse af et bedre samvær. Metoden er blandt andet baseret på videooptagelser af ganske almindelige hverdagssituationer og samspilssituationer. Optagelserne hjælper den pårørende med at få indsigt i den demensramtes behov for støtte, og samtidig oplever man sin egen kommunikation med helt nye øjne, når man ser sig selv på video i samspil med den demente.

På årets første to kurser for frivillige og pårørende er roserne store til metoden, især fordi den har fokus på resurser og på det, der lykkes. For eksempel har det vist sig, at det ofte er ganske små ting eller vaner eller ord, der skal ændres for at samværet og samspillet med den demente opleves rarere og bedre.

Flere kurser på vej

Er du interesseret i at deltage i et kursus, så henvend dig til Kirsten Brams på telefon 97 11 34 51. Indtil videre holder Mariagerfjord Kommune et kursus i efteråret og to i foråret.

Kurserne holdes i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, Mariagerfjord Kommune og med de frivillige organisationer Alzheimerforeningen, Ældresagen og Dansk Røde Kors Besøgstjeneste. Projektet er støttet af Socialministeriet via Puljen til udvikling af bedre ældrepleje..

Snaps og nye kartofler til de ældre

Mon, 20 Jun 2011 11:47:00 +0200

Borgmester H. C. Maarup spiste i år med på Myhlenbergparken i Arden - nærmere bestemt i afdelingen Svinget.

Sammen med 90 andre kommuner deltog kommunen også i år i ”Danmarks største ældrefest”. Kommunerne byder alle beboere på ældrecentrene på snaps og nye kartofler. Initiativtager er Danmarks Kartoffel Råd.

I Mariagerfjord Kommune deltog borgmester H.C. Maarup endnu en gang i festen – denne gang sammen med beboere på Myhlenbergparken i Arden.

- Det er vigtigt at have fokus på den gode mad og i det hele taget måltidssituationen – hyggelige rammer for maden øger nemlig appetitten. Derfor er der også i Mariagerfjord Kommune et vedvarende fokus på kvalitetssikring af kommunens måltidstilbud til de ældre, fortæller H. C. Maarup.

Baggrund

Det hele begyndte for 12 år siden, da en pårørende til en plejehjemsbeboer på Elmegården i Otterup ”smuglede” nye kartofler ind på plejehjemmet til sin mand. Hendes ønske og forslag var, at de andre plejehjemsbeboere også bare én gang om året fik nye kartofler. Idéen blev straks taget op af Otterup Kommunes Kartoffellaug, der året efter overlod det gode arrangement til Danmarks Kartoffel Råd.

Det er 12. gang, at Danmarks Kartoffel Råd holder ”Danmarks største ældrefest” på Valdemarsdag.

Det er også i år Aalborg Akvavit (tidligere kendt som De Danske Spritfabrikker A/S), der sponsorerer halvdelen af snapsen, og Danske Fragtmænd Fyn A/S, der kvit og frit sørger for udbringningen til de deltagende kommuner. Arrangementet er økonomisk støttet af Kartoffelafgiftsfonden.

GPS-eftersøgning fortsætter

Thu, 26 May 2011 13:06:00 +0200

Hidtil har det været sådan, at hvis en dement gik hjemmefra, kunne en pårørende ringe til en frivillig vagttelefon, hvorefter to frivillige vagtgrupper blev kaldt ud.

Vagtgrupperne kunne finde den demente ud fra GPS-signal. Men selvfølgelig kun hvis den demente havde sin GPS-sender på. I hovedparten af tilfældene skete der dog det, at den demente var gået hjemmefra uden sin GPS-sender og så havde de frivillige vagtgrupper ikke mulighed for at finde den demente. Det er i virkeligheden en opgave for politiet.

For at løse op for denne problemstilling, er der nu lavet en ny ordning. En pårørende til en forsvunden dement skal i stedet ringe til en vagttelefon hos Plejecenter Skovgården i Hadsund. På Skovgården er der nemlig uddannet demens-personale.

- Denne ordning er en stor fordel. Dels fordi der nu altid er personale tæt på GPS-søgesystemet, og dels fordi det uddannede demens-personale naturligvis er bedre klædt på til at takle situationer, hvor en forsvunden dement ikke har sin GPS-sender på, forklarer Johannes Holm Iversen Beredskabschef i Mariagerfjord Kommune.

Så i stedet for, at det altid er den frivillige vagtgruppe, der bliver tilkaldt, indgår vagtgruppen nu som en af flere mulige løsninger, som vagttelefonen på Skovgården kan bruge.

- De pårørende har altså stadig et trygt sted at henvende sig, vi gør fortsat brug af det dygtige frivillige beredskab, og vi bruger også stadig GPS-sendere, slutter Johannes Holm Iversen.

Hvis du har spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at ringe til Beredskabschef Johannes Holm Iversen tlf. 97 11 36 61 eller Leder af Plejecentre Kirsten Brams tlf. 97 11 34 51.

Bedre ældrepleje og jobs til ledige

Fri, 15 Apr 2011 09:38:00 +0200

I løbet af foråret begynder ældreområdets faste personale på en kursusrække, som løber over det næste års tid. Imens ansættes der ledige, som bliver opkvalificeret til at være vikarer.

- Det er et projekt fyldt med vindere og samtidig løser det op for en række af de udfordringer, som hele ældreområdet står over for i de kommende år, siger uddannelsesansvarlig i Mariagerfjord Kommune Vera Larsen.

Flere får brug for pleje

Ufordringerne skyldes, at der bliver flere ældre og derfor kan der forventes flere borgere med kroniske sygdomme samt flere demente borgere.
Indenfor de næste syv år vil der desuden være afgang af cirka 22 % af personalet, så der vil være et stort rekrutteringsbehov.

- For at løse det er det vigtigt, at flere får øje på områdets spændende arbejdsopgaver og bliver kvalificeret til at arbejde med disse, uddyber Vera Larsen.

Det faste personale har brug for efteruddannelse, fordi Sygehusene behandler flere patienter ambulant. Det medfører større krav til personalet indenfor ældreområdet fx i forhold til genoptræning af patienter, men også i forhold til den konkrete pleje, som den ældre har brug for efter en indlæggelse.

Fagligt løft til glæde for brugerne

- Projektets succes er meget afhængig af et godt samarbejde mellem alle parter. Men alle ledere er meget engagerede og indstillede på, at det skal blive en succes, så det faste personale oplever et fagligt løft, hvilket jo i høj grad vil blive til glæde for de ældre, slutter Vera Larsen.

Fakta om projektet

Der ansættes et antal ledige til at være vikarer for det faste personale, imens personalet deltager på kurser. Inden ansættelsen bliver de ledige opkvalificeret med fire ugers teori og fire ugers praktik. Dette sker i samarbejde med Jobcenteret og A-kasserne.

De ledige ansættes i et år. Efter det første år ansættes de som social- og sundhedshjælperelever, hvis de skønnes egnede til det. Dermed mindskes rekrutteringsproblemerne

Det faste personale tilbydes kurser i relevante emner fx demens, ældre og måltider, misbrug, KOL, rehabilitering, konflikthåndtering, innovation. Kurserne udbydes af SOSU Nord.

Bedre mad til de ældre

Tue, 22 Mar 2011 13:40:00 +0100

Kommunen har sammen med fire andre kommuner deltaget i Servicestyrelsens projekt God mad – godt liv i 2009 og 2010. Projektet har især handlet om den ernæringsmæssige kvalitet i måltiderne, individuelt tilpassede måltider samt oplevelsen af måltiderne.

- Projektet har krævet, at vores praksis i forhold til både organisering og levering af madservice, er blevet taget op til revision. Og i øjeblikket arbejder vi på en mad- og måltidsstrategi. Strategien skal sætte rammerne for de måltidstilbud, som kommunen vil satse på de kommende år frem til 2013, fortæller fagkonsulent Thorbjørn Aagaard.

Er i gang på Fjordvang

Men på et enkelt af kommunens ældrecentre er man allerede godt på vej til at servere bedre måltider for de ældre. På plejecenter Fjordvang og i den tilhørende hjemmepleje har de blandt andet indført såkaldt ernæringsscreening.

Det betyder kort fort fortalt, at de ældre bliver spurgt om, hvad de spiser. Og ud fra deres svar får de nogle gode råd til en sundere kost, som kan gavne den enkeltes helbred.

- Det er naturligvis frivilligt for de ældre, om de har lyst til at følge de gode råd. Men hvis de vil, kan de bruge rådene, når de vælger mad fra menuplanen til den kommende måned, uddyber Thorbjørn Aagaard.

Planen er, at ernæringsscreeningen på sigt skal udbredes til alle kommunens ældrecentre og i hele hjemmeplejen.

God mad smager godt

Kommunen har også nedsat et smagspanel, der skal være med til at sikre, at måltiderne også smager godt og ser indbydende ud.

Smagspanelet kommer til at bestå af både brugere, pårørende og repræsentanter fra ældresektoren og Seniorrådet. Smagspanelet skal hvert år ud og spise på kommunens otte plejecentre. Det første besøg bliver den 28. marts på Solgaven i Hobro.

Det er godt at leve og bo på kommunens plejecentre

Tue, 01 Mar 2011 14:08:00 +0100

Hvert år fører blandt andre embedslægen tilsyn med forholdene på landets plejecentre. I Mariagerfjord Kommune er den overordnede konklusion på tilsynene, at plejecentrene er gode steder at bo, leve og arbejde for både beboere og ansatte.

Ifølge tilsynene er plejecentrene fx gode til at tage hensyn til den enkelte beboers ønsker og behov. Og personalet er så godt uddannet, at de på betryggende vis kan tage hånd om de helbredsmæssige og aldersbetingede problemer, der kan være til stede hos beboerne.

På to plejecentre - i henholdsvis Arden og Hadsund - var resultaterne endda så tilfredsstillende, at der fremover kun skal være tilsyn fra embedslægen hvert andet år.

Mange aktiviteter giver indhold

I tilsynsrapporten er der også ros til de mange forskellige aktiviteter, der hver dag foregår rundt omkring på plejecentrene. Aktiviteter, der er vigtige for at holde de ældre i gang.

- I den forbindelse skal der lyde en stor tak til de mange frivillige, der gør et stort arbejde og er med til at gøre dagene indholdsrige for vores beboere, udtaler Kirsten Brams, der er afdelingsleder i Sundheds- og Ældreafdelingen i Mariagerfjord Kommune.

Flere demente kræver nye indsatser

Selvom rapporten overvejende er positiv, er der også plads til forbedringer.

Blandt andet er der et stigende antal demente beboere i boenhederne. Derfor skal det undersøges, om der skal oprettes flere skærmede afsnit til demente.

Byrådet havde dog i forvejen foreslået en analyse af behovet for plejehjemsboliger og deres sammensætning i kommunen.

Rapporten lægger også op til overvejelser, om yngre psykisk syge/alkoholikere skal tilbydes ophold på de almindelige plejecentre.

- Det tager vi naturligvis meget alvorligt, og vi arbejder videre med at gøre tilbuddene endnu bedre og i videst mulige omfang at målrette dem til den enkelte beboer, slutter Kirsten Brams.

Glade ældre klarer sig selv

Mon, 21 Feb 2011 13:08:00 +0100

Projektet ændrer måden, som kommunen tilbyder hjemmehjælp på. Hidtil er borgeren blevet tilbudt en fastsat hjælp til konkrete opgaver. Men forskning viser, at glade ældre er uafhængige ældre, som kan klare sig selv. Og det er udgangspunktet for det nye projekt.

- Når man får hjemmehjælp, er man afhængig af, at en kommunal medarbejder kommer og hjælper med at tage fx støttestrømper af eller på. Når vi i stedet lærer borgerne selv at håndtere strømperne eller gå i bad, så slipper de for at være afhængige af os. Og de kan leve deres liv, som de vil - og ikke mindst når de vil, forklarer Carsten Kaalbye, der er fagchef for Sundhed og Ældre i Mariagerfjord Kommune.

Ti hjemmetrænere skal hjælpe

Kommunen har netop ansat ti hjemmetrænere, som skal lære de ældre eller handicappede at klare sig selv. Og de glæder sig meget til at komme i gang med projektet.

For på grund af deres uddannelse og erfaring fra hjemmeplejen er de sikre på, at projektet er den helt rigtige vej at gå.

Projektet går i gang den 1. marts, og kommunen håber, at borgerne også vil tage godt imod tilbuddet.

- Der er nemlig også forskning, der viser, at man ved at hjælpe de ældre til at klare sig selv, kan udskyde den svækkelse, der ellers kan følge med alderen, uddyber Carsten Kaalbye.

I følge Carsten Kaalbye er det afgørende for projektets succes, at de ældres funktionsevner bliver bedre.

Borgerne er med

Derfor er projektet også forankret blandt borgerne. Der er oprettet en gruppe, som skal sikre, at borgerne bliver involveret. Gruppen består af repræsentanter fra Seniorrådet og repræsentanter fra lokaler klubber og foreninger.

- Lige nu koster det penge at etablere projektet, men det er også vores forventning, at det på sigt kan være med til at løse nogle af de problemer, som vi ved, at området vil blive ramt af i de kommende år – fx rekrutteringsproblemer, afslutter Carsten Kaalbye.

Fra plejeberedskab til akut beredskab

Tue, 30 Nov 2010 11:44:00 +0100

Fremover vil der være tre udekørende nathold i kommunen mod i dag fire.

Derfor skal personalet i højere grad tage sig af de akutte situationer og de nødvendige plejeopgaver.

- Det er naturligvis afgørende for os, at vi fortsat kan garantere borgerne, at de kan få hjælp om natten, hvis de har behov for det, forklarer ledende sygeplejerske Marianne Lange.

Derfor bliver de tre kørende nathold udstyret med GPS-teknologi. Så kan man hele tiden sikre, at det er den bil, der er tættest på et eventuelt nødkald, der bliver sendt af sted. Dermed sikrer man så kort en responstid som muligt.

- I løbet af december går vi i gang med at teste teknologien, så vi kan være sikre på, at det fungerer optimalt, når vi når til januar måned, siger Marianne Lange.

Fleksibelt og effektivt

I det hele taget handler den nye organisering af natberedskabet om at sikre den mest fleksible og effektive udnyttelse af resurserne. Fx består natberedskabet af erfarne social - og sundhedshjælpere og én sygeplejerske.

- Men hvis der i en periode er mange sundhedsfaglige opgaver, som det kun er sygeplejersker, der kan udføre, vil vi naturligvis tilpasse vagtberedskabet ud fra det, uddyber Marianne Lange.

Desuden vil arbejdet i natberedskabet blive tilrettelagt lidt anderledes, idet det fremover kun vil være de akutte og mest nødvendige opgaver, der bliver udført af nattevagter.

- Med andre ord laver vi om i visitationen, så planlagte plejeopgaver, som fx at lægge borgerne i seng, skal ske i aftenvagten, der slutter klokken 23, slutter Marianne Lange.

Høj tilfredshed med madservice

Thu, 11 Nov 2010 08:30:00 +0100

Når resultatet af undersøgelsen sammenlignes med resultatet fra 2009, fremgår det, at tilfredsheden med madservice er steget i størstedelen af kommunen. Dog er den faldet lidt i den tidligere Hobro kommune.

Det skyldes formentlig at borgerne i den tidligere Hobro Kommune måtte sige farvel til madserviceordningen fra Sygehus Himmerland. En ordning der var meget populær hos mange.

Meget få utilfredse

Til trods for det mindre fald i tilfredsheden med madserviceordningen i den tidligere Hobro Kommune er den samlede tilfredshed alligevel meget høj.

- 75,3 % af brugerne på ældrecentrene er ifølge undersøgelsen meget tilfredse eller tilfredse med madservice. Vi hæfter os ved, at 0 % er meget utilfredse, og der er samlet set ikke mange, der overhovedet har afgivet negativt svar, udtaler fagkonsulent ved Mariagerfjord Kommune Thorbjørn Aagaard.

Høje forventninger til kvalitet

- Naturligvis tilstræber vi at tilbyde så god en madserviceordning som muligt, udtaler Thorbørn Aagaard. Ambitionen er at tilbyde en ordning, der ligger langt over alle krav til kvalitet på alle områder.

Mindst 80 % af de afgivne svar skulle være positive, for at betingelserne i udbudsmaterialet er opfyldte. Samlet set er det lykkedes, da 81,1 % i undersøgelsen er meget tilfredse eller tilfredse.

Regler for tildeling af plejeboliger skal sikre de ældre

Tue, 07 Sep 2010 11:44:00 +0200

Reglerne blev vedtaget af Udvalget for Sundhed og Omsorg den 6. september. Udover at sikre ledige akutpladser, skal de også sikre, at tildelingen af boligerne foregår efter de samme principper, uanset om der er tale om en bolig i Arden eller i Mariager.

Ensartede principper gør det muligt for borgerne at kigge kommunen i kortene, fordi reglerne synliggør, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man kan få tildelt en pleje- eller ældrebolig.

Nødvendige regler

De nye regler er dog også blevet til af nødvendighed, fordi kommunens 17 akutpladser ofte sander til. Nogle gange fravælger borgerne i en akutplads fx en tilbudt plejebolig, fordi det ikke lige er ønskeboligen i den rigtige by.

- Vi vil naturligvis fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan for, at den enkelte borger kan komme til at bo i den pleje- eller ældrebolig, som han eller hun ønsker. Vi har jo også stor forståelse for, at borgerne kan have mange og gode grunde til at foretrække lige netop den bolig, forklarer fagchef for Sundhed og Ældre Carsten Kaalbye.

Men kommunen har været nødt til at reagere på, at det nogle gange ikke er muligt at hjemtage patienter fra sygehuse eller aflaste pårørende til plejekrævende familiemedlemmer, fordi akutboligerne er optaget af borgere, der venter på ønskepladsen på et pleje- eller ældrecenter. Carsten Kaalbye uddyber:

- Vi skylder alle borgere, at vi kan tilbyde dem en aflastningsplads. Derfor har vi simpelthen været nødt til at gøre det helt klart, at man som hovedregel kun kan bo tre uger på en aflastningsplads. Og hvis man takker nej til en bolig inden for den ønskede kategori, så bliver man altså slettet af ventelisten eller også skal man hjem til egen bolig med den nødvendige hjemmehjælp.

Opbakning fra Senior- og Handicapråd

De nye regler har inden vedtagelsen i Udvalget for Sundhed og Ældre været i høring både hos Senior- og Handicaprådet. Begge råd bakker op om de nye regler.

Dog ønsker Seniorrådet, at der bliver oprettet nye aflastningspladser på Hobro Alderdomshjem og at kommunen på sigt arbejder på at etablere ældreboliger i de områder, hvor behovet er størst.

Den vanskelige økonomiske situation i kommunen gør dog, at det pt. ikke er muligt at tage seks aflastningspladser i brug på Hobro Alderdomshjem.

- Selvom stuerne er der, vil det koste op mod tre millioner kroner at drifte dem som akutstuer – og hertil kommer udgifter til indretning. Og de penge har vi simpelthen ikke lige nu. Til gengæld er det da oplagt, at når vi i de kommende år skal forholde os til etablering af nye pleje- og ældreboliger, inddrager borgernes ønsker til, hvor de skal ligge, slutter Carsten Kaalbye.

Konstruktiv kritik frem for spydigheder

Tue, 03 Aug 2010 08:13:00 +0200

Den sidste tids mange historier i pressen om snyd i hjemmeplejen er mindst lige så rystende læsning for os, som for alle andre. Den negative omtale har medført, at vi har skullet forsvare os over for mange og lægge ryg til mange spydige kommentarer.

Når en kollega oplever at blive spyttet efter og modtage spydige kommentarer, fordi hun køber en sodavand i sin middagspause, gør det rigtig ondt. Når en kollega får negative kommentarer af en flok mennesker på vejen til sit næste besøg, så er det, at den faglige stolthed får et knæk - og der har desværre været rigtig mange af disse oplevelser i den seneste tid.

Vi kan i fællesskab godt grine over de mange hårde bemærkninger. Vi kan også sammen blive enige om, at vi faktisk udfører vores arbejde ordentligt. Men den enkelte, som rammes, glemmer for en tid at være stolt over sit arbejde.

Vi vil ikke lægge kitlerne for at undgå negative kommentarer, men vi håber, at vi med dette læserbrev kan gøre opmærksom på, at de spydige bemærkninger ikke fører noget konstruktivt med sig, snarere tværtimod. Konstruktiv kritik kan derimod hjælpe os til at kigge os selv efter i sømmene, hvilket skaber udvikling.

Vi oplever heldigvis også, at rigtig mange støtter os og siger, at de er helt sikre på, at vi hos os ikke har den slags tilstande, som der er blevet vist i medierne den seneste tid. Vi glæder os over de læserbreve, der fortæller, at vi faktisk er gode til det arbejde, som er vores kerneydelse, nemlig pleje. Og vi er meget glade for den udmelding, der er kommet fra vore politikere, om at de har fuld tillid til os.

Vi er stolte over vores arbejde og oplever, at det er med til at give mange borgere, der har brug for hjælp, støtte til at kunne klare sig bedst muligt i eget hjem og derved fortsat opleve livskvalitet i hverdagen.

Venlig hilsen
Medarbejderne i Hjemmeplejen Hobro Syd

Positiv dialog om hjemmeplejen i Mariagerfjord Kommune

Fri, 09 Jul 2010 09:03:00 +0200

Fredag var ledere og tillidsmænd i hjemmeplejen indkaldt til møde på Hadsund Rådhus. Desuden deltog borgmester H. C. Maarup, formanden for Udvalget for Sundhed og Omsorg Poul Bergmann, direktøren for området Jens Nørgaard og chefen for Sundhed og Omsorg Carsten Kaalbye.

På mødet blev det drøftet, om der var behov for nye tiltag. Men der var i høj grad også fokus på, hvordan kritikken af hjemmeplejen i medierne påvirker både medarbejdere og borgere.

Formanden for Udvalget for Sundhed og Omsorg, Poul Bergmann, indledte mødet med at fastslå, at der absolut ikke er mistanke om, at der er brodne kar i Mariagerfjord Kommune.

- Men vi er selvfølgelig nødt til at reagere og sikre os, at vi har fingeren på pulsen. Men det er også vigtigt for os at signalere, at vi har fuld tillid til, at vores personale hver eneste dag gør en stor forskel for mange ældre borgere.

Stikprøve-besøg

Fagchef Carsten Kaalbye lagde også vægt på, at mødet i høj grad handlede om at sætte fokus på, hvad ledelsen kan gøre for at støtte op om medarbejderne.

- Vi har benyttet lejligheden til at indføre en i forvejen planlagt instruks om, at lederne i hjemmeplejen skal foretage minimum ti stikprøvebesøg om måneden.
Men besøgene bliver ikke indført for, at medarbejderne skal føle sig kontrollerede – tværtimod, siger Carsten Kaalbye og fortsætter:

- Grundlæggende indfører vi stikprøve-besøgene for at sikre en synlig ledelse. Men stikprøve-besøgene medfører også, at lederne og medarbejderne får en fælles forståelse for, hvilke problemer der kan være. På den måde kan lederne bedre støtte medarbejderne.

Stolthed over kitler

Borgmester H. C. Maarup gjorde også gældende, at stikprøvebesøgene bliver indført for medarbejdernes skyld:

- Vi har allerede fuld tillid til, at hvis der er brodne kar, så vil både ledere og kolleger reagere prompte og sørge for, at der bliver skredet ind.

Fra både politisk hold, ledere og tillidsrepræsentanter blev medarbejderne derfor også opfordret til hver dag at tage kitlerne på med stolthed - i vished om, at man gør et vigtigt og stort stykke arbejde.

- Vi har en rigtig god medarbejderkultur i Mariagerfjord Kommune, og den skal og vil vi værne om, siger Carsten Kaalbye.

Carsten Kaalbye fastslog, at sådan en situation naturligvis giver stof til eftertanke, og derfor opfordrede han til, at de lokale afdelinger drøfter, hvilke signaler de gerne vil sende, når de er på arbejde.

Hjemmeplejen i Mariagerfjord Kommune

Thu, 08 Jul 2010 09:53:00 +0200

I kølvandet på de seneste dages negative medieomtale af hjemmehjælpen i nogle kommuner vender Mariagerfjord Kommune blikket indad for at undersøge, om der er noget, der skal gøres bedre eller procedurer, der skal strammes op på inden for hjemmeplejen.

Formanden for Udvalget for Sundhed og Omsorg Poul Bergmann har derfor i dag indkaldt ledere og tillidsmænd til et møde i morgen på Hadsund Rådhus. Desuden deltager Borgmester H. C. Maarup, direktøren for området Jens Nørgaard og chefen for Sundhed og Omsorg Carsten Kaalbye.

På mødet vil de interne regler blive gennemgået og indskærpet. Fagchef Carsten Kaalbye siger:

- Det er klart, at de seneste dages mediedækning får os til at stoppe op og kigge på, hvordan vi gør her i kommunen. Vores vigtigste opgave er at sikre, at alle borgere – unge som ældre – får en ordentlig service. Og derfor vil vi naturligvis også benytte lejligheden til at gennemgå vores regler og procedurer på området. Men vi vil også drøfte, hvordan det påvirker både brugere, deres pårørende og ikke mindst vores medarbejdere, når den type sager kommer frem.

Mariagerfjord Kommune deltager i "Danmarks største ældrefest"

Tue, 08 Jun 2010 11:40:00 +0200

Sammen med 90 andre kommuner deltager Mariagerfjord Kommune også i år i ”Danmarks største ældrefest”. Kommunerne byder alle beboere på ældrecentrene på snaps og nye kartofler. Initiativtager er Danmarks Kartoffel Råd.

I Mariagerfjord Kommune deltager borgmester H.C. Maarup også i festen – han fejrer dagen sammen med beboere på Bernadottegården i Hadsund, hvor han vil udbringe dagens første skål.

- Det er tredje gang Mariagerfjord Kommune deltager i ”Danmarks største ældrefest”, og det er med den største fornøjelse, at jeg fejrer dagen sammen med vores ældre medborgere. Det er vigtigt at have fokus på den gode mad – ja på hele måltidssituationen – hyggelige rammer for maden øger nemlig appetitten. Derfor deltager kommunen også i Servicestyrelsens madprojekt ”God mad – godt liv”. Projektets formål er at forbedre madservicen i kommunen. Friske kartofler og snaps må da siges at være et skridt i den rigtige retning, fortæller H. C. Maarup.

Baggrund

Det hele begyndte for 11 år siden, da en pårørende til en plejehjemsbeboer på Elmegården i Otterup ”smuglede” nye kartofler ind på plejehjemmet til sin mand. Hendes ønske og forslag var, at de andre plejehjemsbeboere også bare én gang om året fik nye kartofler. Idéen blev straks taget op af Otterup Kommunes Kartoffellaug, der året efter overlod det gode arrangement til Danmarks Kartoffel Råd.

Det er 11. gang, at Danmarks Kartoffel Råd holder ”Danmarks største ældrefest” på Valdemarsdag.
Det er også i år Aalborg Akvavit (tidligere kendt som De Danske Spritfabrikker A/S), der sponsorerer halvdelen af snapsen, og Danske Fragtmænd Fyn A/S, der kvit og frit sørger for udbringningen til de deltagende kommuner. Arrangementet er økonomisk støttet af Kartoffelafgiftsfonden.

”Danmarks største ældrefest” har siden udviklet sig til en virkelig festdag for vores ældre medborgere.